Trods sit engelske navn, er denne øl tydeligt inspireret af den typiske nordiske jul. Den er gæret to gange, og tilsat sveskejuice, som gør den endnu mere rund, frugtig og juleagtig. Smagsoplevelsen er sødlig, duften er ristet med anelser af appelsin, citron, kanel og lakrids.
8-12 °C. Jacobsen Golden Naked Christmas Ale er perfekt som tilbehør til julemaden, frokosten, anden, gåsen eller flæskestegen. I kraft af øllets restsødme og det høje kulsyreindhold holder den rødkål og brune kartofler i skak og rydder op efter fedtet fra kødet, hvad enten det er svin, gås, and og/eller saucen.
Oversæt med Google