Carlsberg er egentlig blevet en del af den danske kulturarv og den danske tørst. Du oplever en harmonisk balance mellem bitterhed og sødmefulde æbler, mens du nyder den lyse gyldne farve med det flotte skum og duften af fyrretræ, strå, hasselnød og skovsyre. Ja, det er næsten som en forårsdag i Danmark. Og sådan klæder Carlsberg også det danske køkken hele vejen rundt.
Serveringsforslag:
Bør nydes ved ca. 7-10 °C. En god generalist der i kraft af sin forfriskende fylde og gode balance er næsten uundværlig til det klassiske danske frokostbord. Eksempelvis eminent til at neutralisere det mineralske salt i marineret sild, nypillede fjordrejer og kapers så der er bedre plads til kødets fine aroma. Carlsberg er også velegnet til pålægsalater fra hønsekødssalat til sommersalat. Spiller utroligt fint sammen med biddet i frisk peberrod, hvad end det bliver brugt som pålægsgarniture eller i en opbagt sauce til oksespidsbryst og nye kartofler.
Oversæt med Google