Vi anbefaler

Afstemning

Ingen afstemninger!

Vidste du at...

Et godt vinglas er den halve oplevelse. Prøv selv at smage på samme vin af forskellige glas og mærk forskellen i duft og smag. Læs også Jans artikel om glas, se "Viden om Vin".
Abbocato (it): halvsød

Amarone (it): kommer af 'amaro'=bitter. Særlig fin udgave af Valpolicella. Altid halvtør/tør.

Añada (sp): årgang.

Anbaugebiet (ty): vindistrikt. Der findes 13 tyske Anbaugebiete.

A.P. (ty): forkortelse for Amtliche Prüfungsnummer, det nummer vinen har fået ved den officielle kontrolsmagning.

Appellation Contrôlée (AC eller AOC) (fr): Højeste franske oprindelseskategori, der regulerer vingårdsområder, drue sorter og udbytte, samt produktionsmetoder.

Auslese (ty): tysk vin, lavet af 'udvalgte' druer. Hvis der ikke står 'trocken' på etiketten, er vinen sød.

Barrique (fr): fad på 225 L. til gæring/lagring af vin.

Beerenauslese (ty): sød tysk vin, der er lavet af særligt udvalgte druer med højt sukkerindhold. Altid ret sød.

Bianco (it): hvid.

Blanc de Blancs (fr): hvidvin eller mousserende vin lavet af grønne druer.

Blanc de Noirs (fr): hvidvin eller mousserende vin lavet af blå druer.

Blanco (sp): hvid.

Bodega (sp): vineri = det sted hvor vinen fremstilles.

Brut (fr): tør.

Castello (it): 'slot'. Betyder ofte blot at vinen stammer fra en bestemt vinejendom.

Cava (sp): mousserende vin, der er lavet efter champagnemetoden, dvs. med andengæring på den flaske vinen sælges i.

Cepage (fr): druesort.

Château (fr): 'slot'. Betyder ofte blot at vinen stammer fra en bestemt vinejendom.

Clairet (fr/eng): lys rødvin, nærmest rosé

Claret (eng): engelsk betegnelse for de røde Bordeauxvine.

Classico (it): den 'klassiske' = oprindelige = ældste del af et vindistrikt som f.eks. Chianti, men siger ikke altid noget om vinens kvalitet.

Clos (fr): 'indhegning'. Afgrænset vinmark.

Colheita (po): årgang.

Commune (fr): fransk landsby og dens omliggende jorder.

Cosecha (sp): årgang.

Coupage (fr): blanding af forskellige druer.

Crinza (sp): betyder 'opdragelse', en god ung vin, der er på vej til at blive ældre og finere.

Cru (fr): fransk ord for 'vinegn'. 'Grand Cru' og 'Premier Cru' osv. har specifikke officielle betydninger i forskellige franske regioner, men betydningen varierer fra region til region.

Cuvée (fr): vin fra et særligt fad eller en bestemt tank. Bruges ofte i flæng bl.a. om billige blandingsvine, men burde henvise til vin af 'nogen' kvalitet.

Denominación de Origen (DO) (sp): Spaniens højeste oprindelsesgaranti.

Denominación de Origen Calificada (DOC) (sp): særlig oprindelseskategori, der også sikrer at vinen er aftappet indenfor det afmærkede område. Findes foreløbig kun i Rioja.

Denominazione di Origine Controllata (DOC) (it): Italiens næsthøjeste oprindelsesgaranti.

Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG) (it): Italiens højeste oprindelsesgaranti.

Domaine (fr): 'ejendom'.

Doux (fr): sød

Edelzwicker (fr): bruges om en Alsacevin, der er blandet af flere forskellige druesorter.

Eleveur (fr): 'opdrætter' af vin. Person der køber ufærdig vin og gør den færdig til salg.

Embottellado en Origen (sp): aftappet på oprindelsesstedet.

Engarrafado na Origin (po): aftappet på oprindelsesstedet.

Frizzante (it): let perlende.

Garrafeira (po): vin af en vis kvalitet.

Gran Reserva (sp): spansk vin der vurderes til topkvalitet og egnet til lang lagring. Rødvinen skal lagre i minimum 2 år på fad og 3 år på flaske, hvid- og rosévin 6 måneder på fad og 3½ måned i flaske.

Grand Vin (fr): tomt udtryk, der betyder 'stor vin'.

Halbtrocken (ty): halvtør.

Kabinett (ty): halvtør vin. Laveste tyske grad af Prädikatsweine.

Landwein (ty): overordnet afdeling af tysk Tafelwein (bordvin), under Qualitätswein niveau.

Liebfraumilch (ty): devalueret udtryk, der nu står for en halvsød/sød tysk hvidvin, som regel af lav kvalitet.

Millésime (fr): årgang.

Mise en bouteille (fr): aftappet.

Moelleux (fr): meget sød, mellem doux og liqueureux.

Négociant (fr): grossist.

Oak Matured (aus, am): lagret på egetræ.

Pétillant (fr): let boblende.

Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) (ty): Tysk kvalitetskategori over bordvin og Landwein, baseret på druernes modenhed ved høsten.

Qualitätswein mit Prädikat (QmP) (ty): De øverste kvaliteter af tysk vin, baseret på druernes indhold af naturligt sukker. Går fra ganske tør (Kabinett) til ganske sød (Spätlese og Auslese) til sød (Beerensauslese) til det sødeste (Trockenbeerenauslese).

Quinta (po): ejendom (især portvins-).

Recioto (it): halvsød vin fra Norditalien, fremstillet på tørrede druer. Hvis der også står Amarone, er den dog halvtør/tør.

Reserva (sp): Spansk vin der bedømmes til at være af overordnet kvalitet og egnet til lagring. Rødvine skal lagre 1 år på fad samt 2 år på flaske, hvid- og rosévine 6 måneder på fad og 18 måneder på flaske.

Riserva Vague (it): Italiensk kategori der antyder ekstra lagring på træfade. Detter er ikke nødvendigvis en fordel, vinen kan miste sin frugt, men hvis vinen var fyldig og frugtig og ikke har lagret for længe, kan det være fint.

Rosso (it): rød.

Sec (fr): tør (dog nærmest halvsød for champagne).

Secco (it): tør.

Seco (sp): tør.

Sekt (ty): mousserende vin.

Spumante (it): mousserende vin.

Spätlese (ty): tysk vin med Prädikat, lavet af druer med en del sukker. Hvis der ikke står 'Trocken' på etiketten, er den sød.

Supérieur (fr): 'højere' = højere kvalitet, især i Bordeaux.

Superiore (it): 'højere' = højere kvalitet.

Super-vini de tavola (it): Fine og ofte dyre italienske vine, ofte lavet med franske druesorter, som ikke får en højere 'officiel' klassifikation. Der bliver nødt til at kalde sig 'Vino da Tavola' (bordvin) fordi de ikke opfylder lokale restriktioner m.h.t. druesorter, produktionsmetoder eller fadlagrings tid.

Sur Lie (fr): vin der har lagret på bundfaldet, uden at blive flitreret. Bruges især om Muscadet.

Süss (ty): sød.

Tafelwein (ty): Den laveste kategori af tysk vin, lavet på knapt modne druer. I praksis laves der meget lidt, da tyskerne ofte sænker deres officielle sukker-grænse for 'kvalitets' vine i en dårlig årgang.

Tawny: Gyldenbrun, farve som portvin får ved fadlagring. Billig tawny laves i dag ved at blande rød og hvid portvin.

Tinto (sp): rød.

Trocken (ty): tør.

Trockenbeerenauslese (ty): fornem og kostbar dessertvin, der er lavet af indtørrede druer. Altid meget sød og koncentreret.

Vecchio (it): gammel.

Velho (po): gammel.

Vendange (fr): vinhøst.

Vendemmia (it): årgang, vinhøst.

Vieilles vignes (fr): gamle vinstokke.

Vieux/vielle (fr): gammel.

Vinificering (dk): Vinfremstillingsmetode. Perioden efter høst indtil lagring. Der tales normalt om to metoder, traditionel og moderne. Den traditionelle metode er at knuse druerne pr. fodkraft, så at sige, og fermentere (gære) vinen i sten/lerkar. Den moderne er at knuse druerne i maskiner og fermentere vinen i temperaturkontrollerede ståltanke. Der kan jo i teorien kombineres, men her på VinGuide lægger vi mest vægt på fermenteringen, da denne oftest er oplyst, men ikke selve knusningen.

Vins délimité de Qualité Supérieure (VdQS) (fr): næsthøjeste franske oprindelsesgaranti mellem Vin de Pays og AOC, og er i lighed med disse baseret på region, druesort og udbytte.

Vin de Pays (fr): Fransk bordvin der er bedre en den basale kvalitet, men (normalt) ikke så gode som AOC vine. Skal komme fra specificerede regioner og tilladte druer.

Vin de Table (fr): Fransk bordvin. Ofte meget basal, men kan være ganske god. Vin de Pays er også bordvin, men normalt af en højere standard.

Vino da Tavola (it): Italiensk bordvin. Når de er billige er disse vine som oftest meget basale, men hold udkig efter fremmede druesorter som Chardonnay på gode vine i mellemprisklassen og efter de dyrere super-vini da tavola.

Vino de Mesa (sp): Spansk bordvin af meget basal kvalitet.

Vintage (eng): årgang.

Wine of Origin (WO) (sa): vin fra et bestemt distrikt.

ty = tysk
it = italiensk
fr = fransk
sp = spansk
po = portugesisk
eng = engelsk
aus = australsk
am = amerikansk
sa = sydafrikansk

Nyheder

Anmeldelse af pop-up restaurant Vineriet
Brugeranmeldelse af pop-up restaurant "Vineriet" i forbindelse med Copenhagen Dining Week på Dansk Vincenter i Hvidovre.
Tuesday, February 26, 2013 af Lars Roed

Nu kan du købe AC/DC vin i Danmark
Nu kan du købe AC/DC vin i Danmark. Bandet anbefaler i teksten bag på flaskerne, at man hører deres musik højt, mens man nyder vinen.
Sunday, September 16, 2012 af Rasmus Carstensen

Lær at brygge Obama's White House beer
Her får du opskrifterne på Præsident Barack Obama's hjemmelavede White House Honey Porter & Honey Ale
Sunday, September 2, 2012 af Rasmus Carstensen

Mest læste nyheder


Der søges